 |
Året 2007 i FOCUS
Velkommen til 2. udgave af Fotobogen fra Fotoklubben FOCUS-Silkeborg årgang 2007.
Bogen viser nogle af de bedste skud fra året der gik, fra de medlemmer som har valgt at være med i bogen i år.
Vi har i 2007 budt velkommen til 10 nye medlemmer.
Året bød på konkurrencer i form af bl.a. Jyske Mesterskaber, Den Nationale (DM) samt diverse udenlandske konkurrencer, hvor de mest aktive medlemmer med interesse for konkurrencer også har deltaget med flotte resultater.
Ved Jyske Mesterskaber i Horsens fik FOCUS en 2. plads i år. Det er et flot resultat, når vi ser på de store klubber vi konkurrere imod. Sidste år blev vi Jysk Mester, og det vil fortsat være vores målsætning af opnå denne flotte titel.
Ved Den Nationale i København deltog også en del medlemmer. Vi opnåede som klub en 13. plads ud af 22 klubber med antagelser.
Af udenlandske konkurrencer har nogle FOCUS medlemmer i 2007 deltaget i Algarve og Daejon Times (Sydkorea). Derudover i den store fotokonkurrence i Østrig ”Trierenberg Super Circuit” hvor FOCUS fik en guldmedalje som ”Best Mixed Club”. Vi deltog selvfølgelig også i den danske internationale konkurrence The Golden.
Resultaterne fra de interne klubkonkurrencer finder du bagerst i bogen, illustreret med de højest placerede billeder.
Vi har haft udstillinger på Horsens Sygehus, Danfoss, Lunden og selvfølgelig vores årlige FOCUS Oktober Udstilling på Medborgerhuset. Derud over har vi haft en digital udstilling kørende på Silkeborg Biblioteks storskærme. En række medlemmer har deltaget med nogle rigtig flotte og forskellige fotos, som viser medlemmernes store alsidighed.
Årets hyttetur gik til Ribe, hvor vi boede lige op af diget i Vester Vedsted. En rigtig hyggelig fotosocial tur.
Det var året 2007 i FOCUS kort fortalt i tekst – på de næste sider i flotte billeder.
God fornøjelse
Peter Christoffersen, formand
|