Forside >> Om Focus >> Love og vedtægter >> Love og vedtægter >> Love og vedtægter
fp-ole-Bybus.jpg
ben09.jpg
trapez.jpg

Love og vedtægter for Fotoklubben Focus, Silkeborg

 
 

§ 1.
Klubbens navn er: Fotoklubben »FOCUS«, Silkeborg. Den er stiftet d. 2. februar 1965.

 

§ 2.
Klubbens formål er at hjælpe og støtte medlemmerne i fotografisk henseende, dels ved afholdelse af møder og foredrag, ved udflugter, samlemapper, billedkonkurrencer, saglig kritik, eventuelle indkøb osv. og dels ved at søge at skabe et godt venskabeligt samvær, således at også medlemmerne indbyrdes kan støtte og hjælpe hinanden med råd og vejledning.

 

§ 3.
Klubben ledes af en fem-personers bestyrelse bestående af formand, kasserer, billedsekretær, sekretær og menigt medlem.
Endvidere vælges der suppleant og revisor. Alle for ét år ad gangen.

 

§ 4.
Bestyrelsen lægger arbejdsplaner, fastsætter regler for konkurrencer, udvælger dommerkomiteer og fastsætter møder, udflugter osv.

 

§ 5.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg blandt medlemmerne til løsning af bestemte opgaver.

 

§ 6.
Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Den nyvalgte formand har ret til først at stille forslag til valg af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.

 

§ 7.
Ordinær generalforsamling holdes én gang årligt inden udgangen af februar måned. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen og i øvrigt når en tredjedel af medlemmerne fremsætter skriftlig begæring derom til bestyrelsen.

Indkaldelse til en generalforsamling skal ske med mindst 8 dages varsel og med angivelse af en af bestyrelsen fastsat dagsorden.

 

§ 8.
Lovændring kan kun vedtages på en generalforsamling, hvor mindst en tredjedel af medlemmerne er til stede, og afgøres med to tredjedeles majoritet. Andre spørgsmål afgøres ved simpelt stemmeflertal. (Jfr. dog de i § 12. nævnte særlige regler om klubbens opløsning). Såfremt blot ét fremmødt medlem ønsker det, skal afstemningen foregå skriftligt.

 

§ 9.
Ved kontingentrestance, ved at skabe uro, være til gene for klubbens arbejde og virke eller skade klubbens navn og virke kan et medlem ekskluderes af klubben.

 

§ 10.
Indskud og kontingent fastsættes på hvert års ordinære generalforsamling gældende for 2. halvår og 1. halvår i det efterfølgende kalender år. Kontingentet betales halvårligt forud.

Regnskabsåret er kalenderåret.

 

§ 11.
Udmeldelse skal ske skriftligt til et bestyrelsesmedlem.

 

§ 12.
Beslutning om klubbens opløsning kan træffes på en generalforsamling, såfremt halvdelen af medlemmerne er til stede og to tredjedele af de tilstedeværende stemmer derfor. Er det fornødne antal medlemmer ikke til stede, kan bestyrelsen - senest en måned efter - med spørgsmålet om klubbens opløsning på dagsordenen, indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvor klubbens opløsning, uanset de mødtes antal, kan vedtages med to tredjedeles majoritet.

I tilfælde af klubbens opløsning træffer generalforsamlingen samtidig bestemmelse om, hvad der skal foretages med klubbens midler. Dette afgøres ved simpelt stemmeflertal.

 

§ 13.
Som ungdomsmedlemmer regnes medlemmer under 21 år.

 

Vedtaget på generalforsamlingen d. 2. februar 1965 med ændringer vedtaget på generalforsamlingerne d. 15. marts 1972, 22. januar 1998, 25. januar 2007, 21. februar 2008 og 26. februar 2009.

 
 

Love og vedtægter i pdf format