 |
Nix, konkurrencefoto det er bare ikke mig. Jeg vil lave billeder, som jeg ikke skal sidde og pusle om i timevis. Fotokunst, lad andre om det. Jeg er mere til det dokumenterende og brugsorienterede. Sådan har jeg tit sagt.
Men jeg savnede nu nogen at diskutere billeder med, at få noget kvalificeret respons, og nogen at udveksle erfaringer med – og så har jeg altid været nysgerrig, meget nysgerrig.
Aladdins hule
Ofte hørte jeg rundt omkring i byen bemærkninger som: - Kender du dem i fotoklubben Focus ? De er godt nok dygtige.
Jeg meldte mig ind. Og tak skal du have, en guldgrube af erfaring, meninger og holdninger til fotografering. Det er en ren Aladdins hule. Nogle af klubbens medlemmer ved præcist, hvordan man skærer en fin passepartout til sine billeder, nogle ved alt om det seneste i teknik og udstyr. Der er dedikerede portrætfotografer, som forstår at kæle for studielyset, så det næsten bliver magisk. Andre er bidt af at rejse og at skildre fremmede lande og kulturer med stort engagement, mens endnu andre kan sidde tålmodigt i timevis og vente på en fugl. Nogle laver spændende billeder til konkurrencer, mens andre bare holder rigtigt meget af at fotografere.
Ups, vandt jeg …?
- Husk, at det er nu, I skal aflevere billeder til årets første klubkonkurrence, lød det en dag. - Ikke noget for mig, jeg er jo ikke konkurrencefotograf – tænkte jeg! På den anden side, så er man vel ikke ”tøset”. Kritik og kommentarer kan man kun blive bedre af, og de eksterne dommere ville komme og begrunde deres vurderinger. Jeg fandt nogle billeder, som jeg syntes var ”måske egnede”.
De kom, dommerne. Efter en tid nåede de til at kommentere et af mine billeder. – Det var godt nok noget af en dristig beskæring, sagde dommeren. Jeg havde topkappet et norsk fjeld og beskåret det få meter over en sø …, men de havde nu bestemt sig for, at de kunne lide den noget utraditionelle komposition. Billedet fik en fjerdeplads. Herligt, så var æren da absolut i behold. Godt og vel.
Så kom det sidste af mine billeder op. En norsk elv i fed morgendis – med en lille båd. Og da lød det pludselig: - Ja, det blev så vinderen i kategorien farve. - Av, for Søren, jamen jeg er jo ikke konkurrencefotograf… Ups, det var da godt nok overvældende.
For at det ikke skal være løgn, så vandt en af mine nyindmeldte kammerater kategorien sort/hvid. Der må sandelig have været vitaminer i det introduktionskursus, vi fik, da vi startede. Til lykke Sten!!
Hvad gør jeg nu???
Hvad i alverden gør man så, når man sådan lige kommer ind og vinder? Ja, nu er jeg jo ikke konkurrencefotograf. Det har jeg jo sagt, ikke? Men ydmygheden og blodet på tanden presser sig på. Jeg skal godt nok arbejde, arbejde, arbejde med den her helt nye genre – for de skulle da nødig gå hen og tro, at det bare var en enlig svale, vel?
|
