Forside >> Om Focus
ebstrupskumring.jpg
df-roland-spidshjorte.jpg
observed.jpg

FOCUS blev født den 2/2-1965 i Silkeborg. Derfor blev den døbt FOCUS-SILKEBORG. FOCUS udviklede sig igennem sine første leveår til at blive en rigtig fotoklub. Idag består FOCUS af ca. 60 medlemmer i forskellige aldre, på forskellige fotografiske niveauer og med forskellige ambitioner.

Det vi har tilfælles er interessen for fotografiet og det at fotografere.

Vi holder klubmøde hver torsdag aften fra kl. 19.30 - med mindre andet fremgår af programmet. Der er forskellige ting på programmet lige fra billedvisning og billedkritik til foredrag og fototure. Ud over klubaftnerne har vi et atelier til rådighed som medlemmerne har adgang til indenfor nogle nærmere bestemte rammer, vi har et bibliotek hvor fotobøger gratis udlånes, vi arrangerer indenlandske hytteture og udenlandske fotorejser, Photoshop dage og indimellem også Photoshop kurser. Alt er egenlig muligt, og det handler mest om at få ideen, og er der nok der gerne vil det, så er det muligt at føre det ud i livet.

For god ordens skyld skal det lige nævnes at FOCUS optager nye medlemmer 2 gange om året begyndende med et intro-kursus på ca. 5 aftner. Er du interesseret i at blive medlem af FOCUS eller måske i første omgang få en snak om et evt. medlemskab, så kontakt formanden.

Vi vil selvfølgelig gerne vise vores billeder. Vi arrangerer flere fotoudstillinger årligt. Det er både offentlige udstillinger på f.eks.
 Medborgerhuset men også lukkede udstillinger ved f.eks. virksomheder og institutioner. Udstillingerne tilbydes normalt mod et mindre vederlag eller mod at der købes et antal værker efter eget valg. Dette aftales inden udstillingen iværksættes. Er du interesseret i at få en snak om en evt. udstilling hos en virksomhed eller lign., så kontakt vores udstillingsansvarlige.

En anden mulighed for at vise vores billeder er at deltage i konkurrencer.

 

Author: Jørgen W. Jensen

Det gør vi både ved 5 interne konkurrencer årligt, men også ved regionale konkurrencer som Jyske Mesterskaber og nationale konkurrencer som Den Nationale og Den Censurerede, der arrangeres af Selskabet for Dansk Fotografi, som vi selvfølgelig er medlem af. Vi er også medlem af FIAP (en international fotoorganisation) og der igennem kan vi deltage i rigtig mange internationale konkurrencer der finder sted over hele verdenen. FOCUS har gennem årene opnået mange flotte placeringer og anerkendelser både i Danmark og i det store udland.

FOCUS er et sted med sin helt egen klubånd. Her kan vi komme og blive inspireret, vi kan give og vi kan få, vi kan også bare være her, men det primære er at vi er her - for det er jo en fotoklub, som kun lever fordi vi kan få noget ud af hinanden på den ene eller anden måde. Det sociale er vigtigt, derfor er kaffen på klubaftnen lige så vigtig som foredraget, for det er jo her vi lærer hinanden at kende, så vi ved hvem vi skal henvende os til når vi har brug for hjælp med lige den detalje, der driller lige nu og her, eller måske får vi under kaffen arrangeret en fototur med de 2 andre der interesserer sig for liiiige det jeg også interesserer mig for lige nu.